Sjöstrand efter første træning: Dejligt at komme i gang

- 13/09/12
Så er det hverdag igen for Johan Sjöstrand, vores nye svenske målmand. Det er gået hurtigt med skiftet fra Barcelona til Aalborg, og torsdagen har budt på to træningspas med de nye hold-kammerater for den 25-årige landsholdskeeper.

Johan Sjöstrand er fit for fight, hvilket fysioterapeut Mads Rytter fra Arkadens Fysioterapi og Sundhedscenter også kunne konstatere efter tirsdagens læge-tjek. 

- Dejligt at komme i gang igen efter nogle dage med flytning m.v. Nu gælder det om at komme hurtigt tilbage i den normale rytme. Det kommer hurtigt, og det dejligt at få sved på panden igen og træne sammen med de nye holdkammerater, siger Johan Sjöstrand, som var en meget sikker sidste skanse for Sverige, da de blå-gule sendte Danmark ud af OL.

- Jeg kender mange af spillerne i forvejen, og nu retter vi fokus på kampen udebane mod Team Tvis Holstebro på tirsdag. Jeg glæder mig til at komme i kamp igen og være med til at sætte to point ind på kontoen, siger Johan Sjöstrand.

Første mulighed for at se Sjöstrand i aktion på hjemmebane i Gigantium er onsdag 3. oktober kl. 19.30 mod Bjerringbro-Silkeborg.  Du kan allerede nu sikre dig billet til kampen på www.aalborghaandbold.dk.




Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere