Sjöstrands personlige mentor kom forbi Aalborg...

- 09/10/12
294 landskampe for Sverige, 10 slutrunder,  syv OL-, VM og EM-medaljer og tidligere landstræner for Portugals herrelandshold. 52-årige Mats Olsson, svensk målmandslegende - bosat i Spanien - er i disse dage på visit i Aalborg Håndbold for at følge træningen.  Blikket er specielt rettet mod målmanden Johan Sjöstrand.

Mats Olsson er personlig mentor for sin landsmand,  Johan Sjöstrand. Olsson er ansat og lønnet af den svenske olympiske komite for at optimere Sjöstrands udvikling frem mod kommende opgaver for det svenske landshold. Mats Olsson er også personlig mentor for THW Kiels Andreas Palicka, som er Sjöstrands makker på det svenske landshold.

- Jeg har flere gange spillet mod Nikolaj Jacobsen, og vi har faktisk også spillet sammen på udvalgte hold, så det er pudsigt at møde ham her i trænerrollen i Aalborg, siger Mats Olsson. Jeg skal følge Sjöstrand tæt både til træning og kamp og samtidig jævnligt have samtaler med ham for at give ham de rigtige input og hele tiden fornemme, hvor han er både formmæssigt og mentalt.

Mats Olsson er deltidsansat til jobbet af den svenske olympiske komite. Ved siden af han halvtids-ansat af det norske håndboldforbund til at varetage opgaver omkring det norske damelandshold og var bl.a. på bænken for de norske jenter ved Golden League i Aarhus i sidste weekend.




Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere