Skuffelse på Sjælland

- 12/12/17

En skuffende aften i Nordsjælland resulterede i et nederlag på 30-28 efter 13-9 ved pausen.

Allerede fra start kom vi dårligt i gang, og det resulterede i en forfærdelig start. Syv minutter skulle der gå, inden vi fik bolden ind bag Mike Jensen i hjemmeholdets mål, og her havde nordsjællænderne scoret tre gange.

Det gav hul på bylden, og syv minutter senere fik vi udlignet til 5-5. Efterfølgende gik vi i stå igen, og Nordsjælland trak fra frem mod pausen med en velspillende Mike Jensen i målet, der stod med en redningsprocent på mere end 50 % i første halvleg. Han havde derfor stor andel i sit holds firemålsføring ved pausen.

Anden halvleg skulle give en ny og frisk start, men sådan blev det ikke. Det fortsatte i samme spor, og hjemmeholdet scorede 8 mål de første otte minutter efter pausen, og det gav en stor 21-13 føring til sjællænderne.

Holdene byttede mål til der manglede godt ti minutter, inden vi fik lavet et hæderligt forsøg på et comeback. Med to og et halvt minut igen fik vi reduceret til 28-25, mens vi godt et minut senere fik forspringet ned på to mål.

Det var dog det tætteste, vi kom på, og vi måtte indse, at nederlaget på 30-28 var en realitet, da hornet lød efter 60 minutters spil. En rigtig øv-aften med vores skadesplagede mandskab, der i øjeblikket kæmper med friskheden ovenpå de mange kampe.

Vi skal nu løfte os, tanke energi og se frem mod lørdagens kamp, hvor vi hjemme i en udsolgt Jutlander Bank Arena tager mod KIF Kolding København, hvor vi vil gøre alt for at komme tilbage på sejrkurs.

MATCHFACTS:

Målscorere for Nordsjælland Håndbold:
Lasse Uth 6, Johan Meklenborg 5, Aku Kreutzmann 4, Nicolai Pedersen 4, Dan Beck Hansen 3, Mike Jensen 2, Jesper Dahl 2, Oliver Roepstorff 1, Knud Ronau 1, Carl-Emil Haunstrup 1, Anders Mose 1.

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Buster Juul 10 (5), Martin Larsen 4, Jesper Meinby 3, Simon Hald 3, Magnus Saugstrup 2, Andreas Holst 2, René Antonsen 2, Tobias Ellebæk 1, Janus Smarason 1.

Udvisninger:
Nordsjælland Håndbold: 4 x 2 min
Aalborg Håndbold: 3 x 2 min

Dagens tilskuertal i Frederiksborg-Hallen var 425. Dagens dommere var Mads Hansen og Martin Gjeding.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere