Slidt Aalborg-mandskab tabte første bronzekamp med 24-18

- 28/05/15
Vi sled og slæbte i det i forsvaret, og Marcus Mølbjerg og Mads-Peter Holmgaard, normal jyllandsseriemålmand i Aalborg KFUM, gjorde det fint i målet i Ole Ereviks fravær. 

Derimod så vi meget slidte ud i angrebsspillet kampen igennem. Det var stillestående og uden ideer og bevægelse, så det er her, vi skal finde forbedringerne frem inden søndagens kamp kl. 15.00 i Jutlander Bank Arena. 

Det er ikke umuligt at hente BSVernes føring ved at spille hurtigere og bringe mere bevægelse ind i spillet. Martin Larsen spillede, selv om han var influenza-ramt, og kræfterne var få. Det manglende tempo gav mange halve afslutninger, som Søren Rasmussen tog sig af. 

Vi kommer igen søndag kl. 15.00 i Jutlander Bank Arena. Bronze-medaljerne skal hjem til Aalborg. 

Igen stor tak til de mange medrejsende fans, der bakkede holdet flot op gennem hele kampen trods modgangen i spillet. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere