Slundt: Spændende at spille i de "nye" omgivelser på fredag

- 10/08/15
Efter tre ugers hård træning og foreløbigt tre testkampe har Morten Slundt og co. fokus på endnu mere træning i denne uge - og ikke mindst Jutlander Bank Cup på fredag, hvor de nye tribuner med 5.000 siddepladser indvies med stor brask og bram og mini-turnering mellem Bjerringbro-Silkeborg, KIF Kolding København og Aalborg Håndbold.

- Vi spillere har lige smugkigget ind i den "nye" Jutlander Bank Arena, og det ser rigtigt spændende ud. Vi glæder os til at spille derinde på fredag. Vi vil gøre alt for, at vi indvier de nye omgivelser med gode kampe og godt spil. Det er tre stærke mandskaber, der mødes, men vi går efter at slutte som samlet vinder af Jutlander Bank Cup, siger Morten Slundt.

Programmet for indvielsen på fredag ser således ud - og det er fortsat muligt at købe billetter på www.aalborghaandbold.dk.

Kl. 12.00: Dørene åbner til Sport 24 mærkevare-salg
Kl. 16.30: Carlsberg Cafeen åbner - byder bl.a. på præsentation af Aalborg Håndbolds spillertrup.
Kl. 18.00: Underholdning ved sangstjernen Basim og officiel indvielse ved borgmester Thomas Kastrup-Larsen og rådmand Mads Duedahl
Kl. 18.15: Jutlander Bank Cup: Aalborg Håndbold – Bjerringbro-Silkeborg
Kl. 19.30: Jutlander Bank Cup: Bjerringbro-Silkeborg – KIF Kolding København
Kl. 20.45: Jutlander Bank Cup: Aalborg Håndbold – KIF Kolding København
Kl. 21.30: Jutlander Bank Cup: Præmieoverrækkelse

Du kan bestille spisning i Carlsberg Cafeen på www.aalborghaandbold.dk/quicklinks/events.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere