Søren Westphal: Vi tror på mulighederne mod KIF Kolding København

- 11/04/16
Torsdag kl. 20.30 skifter scenen fra juraen til det, som det hele drejer sig om: Spillet på banen, når de forsvarende mestre fra KIF Kolding København kommer på besøg i Jutlander Bank Arena.

- Vi glæder os virkelig til at møde Kolding igen, siger Søren Westphal om mødet med de tidligere holdkammerater. Vi tror på mulighederne for at vinde på torsdag og er indstillet på at give dem kamp til stregen. Vi skal finde spillet og fighten fra kampen mod Magdeburg frem igen, og så kan alt ske.

- Slutspillet giver os mulighed for at komme fra baghjul og blande os i kampen om medaljerne. Den chance går vi efter, selv om vi ved, at det altid er svært mod Kolding, der må siges at være tilbage i rollen som favoritter til mesterskabet, siger Søren Westphal, der har haft en travl periode i målet, siden Palicka blev skadet for svart to måneder siden.

Kolding-træner Ortegas foretrukne bagkæde med Lasse Andersson, Bo Spellerberg og Konstantin Igropulo skal stækkes, og så skal vi have tempo i spillet frem ad banen, så vi også kan score de lette mål.

Den anden kamp i første runde i puljen mellem GOG og Århus HÅndbold spilles først på søndag. Inden første bold kastes, er stillingen i puljen:

KIF Kolding København   2 point
Århus Håndbold               1 point
GOG                                 0 point
Aalborg Håndbold            0 point.

I tilfælde af pointlighed efter alle seks kampe er det placeringen i grundspillet og ikke indbyrdes kampe, der tæller.

Kampen på torsdag dømmes af Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen.

Du kan fortsat sikre dig billetter til kampen her på www.aalborghaandbold.dk og ved indgangen.






 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere