Solidt spil bag sejr på 10 mål på Mors

- 13/11/16
I perioder lignede det en tæt kamp, men vi var hele tiden i front, og til sidst sluttede det med en overbevisende sejr på 27-17 efter 13-11 ved pausen. 

Mikael Aggefors var stærkt spillende i målet med ikke færre end 22 redninger, forsvaret var solidt, så kun Marcus Dahlin var en skudtrussel for hjemmeeholdet - og kun i de første 30 minutter. I angrebet blev der spillet fornuftigt uden, at det var prangende, og vi burde have været større foran ved pausen end 13-11. 

Sejren betyder, at vi konsoliderer førstepladsen med 16 point for ni kampe, og næste opgave er på hjemmebane på fredag mod Randers HH. 

Vi havde ikke færre end 12 spillere på scoringslisten, og Mors-Thy Håndbold blev holdt nede på kun seks scoringer i 2. halvleg. 

Vi var uden målmand Søren Westphal og Tobias Ellebæk. 

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere