Stefan Madsen: Der bliver fightet igennem til træningen

- 20/04/16
Spillerne har ikke hvilet på laubærrene efter den flotte sejr over KIF Kolding København sidste torsdag. Tværtimod.

- Spillerne træner med stor gejst og optimisme, og de glæder sig til at komme i kamp igen på søndag. Det er klart, at en sejr over KIF Kolding København styrker selvtilliden, men vi ved godt, at det kun var én ud af seks kampe i slutspillet, så der er lang vej endnu. Vi skal have point i nogle af udekampene samtidig med, at vi skal vinde alle tre hjemmekampe for at sikre os plads i semifinalerne, siger cheftræner Stefan Madsen.

Efter kampen i Aarhus søndag kl. 19.00 kommer de resterende kampe lige efter hinanden: Hjemme mod GOG på onsdag 27. april, hjemme mod Århus Håndbold onsdag 4. maj, ude mod KIF Kolding København søndag 8. maj og ude mod GOG onsdag 11. maj.

- Vi har sidste træning lørdag før kampen i Aarhus søndag aften.  Vi skal bygge videre på det spil, vi leverede mod KIF Kolding København og generelt have fokus på vores eget spil. Vi spiller altid tætte kampe mod århusianerne, og i grundspillet vandt vi i Aarhus, men tabte på hjemmebane, siger Stefan Madsen.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere