Stilhed før stormen

- 10/10/17

Vi går en hektisk og ikke mindst utrolig spændende tid i møde, der byder på tre hjemmekampe på blot seks dage. Det hele starter søndag med besøg af verdensstjernerne fra Paris Saint-Germain.

Blot tre dage senere kommer KIF Kolding København på besøg i et rigtigt vigtigt opgør i Santander Cuppens kvartfinale. Sidst men ikke mindst slutter vi af med at vende fokus tilbage på 888ligaen, når Ribe-Esbjerg HH gæster Jutlander Bank Arena.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en masse fede håndboldoplevelser i den nærmeste fremtid, og du kan læse mere om de kommende kampe herunder.


Aalborg Håndbold - Paris Saint-Germain søndag 15. oktober kl. 16.50, VELUX EHF Champions League

Den tætpakkede periode starter ud med et brag! Der er verdensklasse håndbold på programmet, når PSG gæster Aalborg i verdens største klubturnering. Der er fortsat få billetter til salg, og de kan købes her.

Efter kampen vil der være mulighed for at nyde en lækker to-retters menu i Carlsberg Caféen, hvor det samtidigt vil være muligt at høre nedtakt fra kampen med kommentare fra spillere og trænere. Billet til caféen kan købes her, hvor du også kan se dagens menu.

I forbindelse med kampen er der produceret eksklusive 'Aalborg Håndbold vs. Paris Saint-Germain' halstørklæder. De er produceret i et begrænset antal, men du har allerede nu mulighed for at købe dit eksklusive halstørklæde lige her. Halstørklædet kan afhentes i merchandiseboden i forbindelse med kampen.


Aalborg Håndbold - KIF Kolding København onsdag 18. oktober kl. 18.30, Santander Cup Kvartfinale

Vi kan tre dage efter PSG-kampen invitere til endnu en håndboldfest af de helt store - en yderst vigtig kamp, hvor der spilles om en plads til det eftertragtede Final4. Du kan fortsat sikre dig billet og hjælpe os på vej mod Final4. Billetter kan købes her.

Kampen kommer også til at stå i Knæk Cancers tegn, og i samarbejde med Dea Poulsen vil vi slå et slag for den gode sag. Du kan bl.a. deltage i Dea's tombola og vinde masser af fede præmier. Læs mere om Dea's kamp for at knække cancer på hendes facebookside lige her.

Inden kampen kan du ligeledes nyde en dejlig to-retters menu. I dagens anledning vil vi i samarbejde med vores madleverandør, Victors Køkken & Catering, støtte Knæk Cancer med 20 kr. for hver solgt cafébillet. Læs om dagens menu, køb din cafébillet og støt samtidigt Knæk Cancer lige her.


Aalborg Håndbold - Ribe-Esbjerg HH lørdag 21. oktober kl. 16.00, 888ligaen

De intense seks dage slutter af med et opgør i den hjemlige liga, hvor der er vigtige point på spil. Billetter til denne kamp kan fortsat købes her.

Én af de sidste dage i efterårsferien kan passende bruges på en håndboldoplevelse med hele familien i Jutlander Bank Arena. Til kampen vil der være 'Eniig Kids Corner', hvor børnene har mulighed for at blive aktiveret af hoppeborg og andre sjove aktiviteter.

Der kan inden kampen nydes et godt måltid mad i Carlsberg Caféen i form af en to-retters menu. Læs mere om dagens menu og køb din cafébillet til kampen her.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere