​Succesen gentages! Nyt storskærms-arrangement

- 27/11/20

I onsdags havde vi storskærms-premiere, hvor drengene leverede en fænomenal indsats og sejrede på udebane mod Veszprém - og nu gentager vi succesen, når vi onsdag 9. december besøger THW Kiel i EHF Champions League!

Storskærmsarrangementet kommer til at foregå i Jutlander Bank Arena, og vi har igen et spændende program klar til jer med konkurrencer om fede præmier, interviews fra Tyskland og selvfølgelig ikke mindst den spændende CL-kamp vist på storskærm. 

Vi havde stor opbakning til vores storskærmsarrangement i onsdags. Vi er derfor også utroligt glade for, at vi har fået muligheden for en gentagelse, så vi igen får chancen for at være SAMMEN OM HÅNDBOLDEN!
 
Pris pr. person for deltagelse til storskærmsarrangementet mod THW Kiel er KUN:
 
  • 20 kr. inkl. en øl/vand
  • 75 kr. inkl. en øl/vand + gullasch med mør okse & blød kartoffelmos fra Victors Køkken

Billetbestilling er påkrævet - du kan bestille din billet og læse mere om arrangementet her: https://shop.aalborghaandbold.dk/arrangement/kiel-aah

Vi glæder os til at se jer til endnu en hyggelig aften!
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere