Syv mål af Sander Sagosen i to norske sejre over Sverige

- 30/05/14
Han er kun 18 år, men alligevel boltrer playmakeren Sander Sagosen sig på det norske A-landshold, der i disse dage forbereder sig til to vigtige play off kampe mod Østrig - om adgang  til VM i januar.

Først vandt Norge 25-21 på udebane over Sverige, der stillede med et ret ungt mandskab uden både Johan Jakobsson og Niclas Barud. Her blev Sander Sagosen topscorer med fire mål.

Norge vandt også den anden kamp mod Sverige - i Alingsås i Sverige - med 30-24. Her scorede Sander Sagosen tre mål i en kamp, hvor også Ole Erevik leverede en flot indsats i målet. Erevik var ikke med i den første af de to landskampe.

Sidste test-kamp for Norge er på tirsdag i Tyskland, inden det er alvor mod Østrig 7. og 14. juni.  

Sander Sagosen tiltræder officielt 1. juli i Aalborg Håndbold.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere