Test-kamp i aften: Gensyn med Fyn og GOG

- 15/08/13
Gode gamle GOG er tilbage i ligaen, og i aften krydser vi klinger med dem for første gang i denne sæson i en test-kamp, der spilles kl. 19.30 i Midtfyns Fritidscenter i Ringe.

Vi spiller kampen på vejen til Kiel, hvor vi fredag aften møder THW Kiel for totalt udsolgte huse - 10.500 i Sparkassen-Arena-Kiel.

Så mange tilskuere kommer der ikke til kampen i Ringe i aften, men håndboldinteressen på Fyn er intakt efter GOGs come back til ligaen.

GOGs hold tæller spillere som Snorri Gudjonsson, Lasse Kronborg, Minik Dahl Høegh, Patrick Eilert, den spillende direktør, Kasper Jørgensen, Mark Strandgaard og på modsatte fløj den tidligere Aalborg-spiller Tobias Møller.

Cheftræner Nikolaj Jacobsen har anfører Jacob Bagersted og højre fløjen tilbage i truppen efter skader i forhold til kampene i Bremen sidste weekend. De har begge trænet med tirsdag og onsdag og er meldt klar.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere