Test-kamp op til Final4: 1. februar i Silkeborg

- 22/01/12
Mens de norske landsholdsspillere Ole Erevik og Håvard Tvedten og cheftræner Robert Hedin har sat kursen mod Aalborg igen efter at være slået ud af EM, så er Jonas Larholm og Johan Jakobsson fortsat i aktion i Serbien.

Deres fravær gør forberedelserne til Final4 i Gigantium 4.-5. februar ganske kort, men ikke mindre intens. Der bliver ca. en uge til at gøre hele truppen klar til semifinalen mod Nordsjælland Håndbold lørdag 4. februar i Gigantium.

For at få en kamp i benene, så spiller vi test-kamp i Virklund Fritidscenter ved Silkeborg onsdag 1. februar kl. 18.30 mod Bjerringbro-Silkeborg.   De to hold har afgjort deres to opgør i ligaen - med to sejre til midtjyderne.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere