Tilløb på 45 minutter til sejr over Skanderborg

- 17/12/16
Hvis man i håndbold kan tale om et langt tilløb, så var det et sådan, hjemmeholdet tog i dagens kamp mod Skanderborg Håndbold. Tilløbet varede i 45 minutter, inden vi kom  foran for første gang i kampen, og indtil da havde det mildt sagt set problematisk ud rent spillemæssigt.

Med sit første mål i Aalborg Håndbold-trøjen sørgede keeper Mikael Aggefors for føringsmålet til 20-19 efter godt 47 minutter. Skanderborg udlignede på straffekast, men i de følgende minutter scorede Patrick Wiesmach to af sine i alt seks flotte mål i kampen og Sander Sagosen scorede et enkelt mål til 23-20.

Den føring rakte til sejren.

Efter en dårlig 1. halvleg, hvor vi virkede helt vi siden af os selv og var bagud 11-6 og 12-7, fik vi lidt positivt at gå til pausen på med reduceringer til 11-13.

Vi kom ud til 2. halvleg med større power og fik kontakt ved 16-16 efter 10 minutter, og Skanderborg fik mere og mere svært ved at score og begik mange tekniske fejl. Samtidig fik Mikael Aggefors igen godt fat i målet i en 2. halvleg, og Skanderborgs målscore blev holdt nede på ni i 2. halvleg.

Det blev således til en jubilæumssejr til Sander Sagosen, der spillede sin kamp nummer 100 for Aalborg Håndbold.

En kærkommen sejr på en dag, hvor det præstationen ikke var i top, men altid dejligt at vinde - også på en dårlig dag.

Sidste opgave inden jul er udekampen på fredag 23. december i Tønder.

 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere