Tiltrængt point på kontoen på god fight i intens kamp

- 08/10/11

Så kom der point på kontoen igen. 30-30 mod Team Tvis Holstebro i en tæt og spændende kamp med skiftende føringer, hvor begge hold havde chance for bringe sig afgørende foran.

Team Tvis Holstebro var foran 27-23 med ni minutter tilbage, men vi kom hurtigt på 27-27, og det blev både 28-28 og 29-29, inden Team Tvis Holstebro bragte sig foran 30-29. Kristian Kjelling udlignede til 30-30, inden vestjyderne fik bolden til sidst. Holdet tog time out med 12 sekunder igen, men til sidst blev Jacob Greens skud reddet af Ole Erevik.

Vi var i front i hele 1. halvleg og havde flere gange muligheden for at bringe os afgørende foran. Største føring var ved 8-3 efter 11 min og 14-10, inden Team Tvis Holstebro kom bedre med til sidst , og holdene gik til pausen med 15-13 til hjemmeholdet.

Der var klare fremskridt at spore fra indsatsen i de to seneste kampe, og optimismen fik et ekstra hak op ad med føring på 18-13 i begyndelsen af 2. halvleg, da Jacob Bagersted var sikkerheden selv i sine afslutninger.

Herefter gik angrebsspillet i stå, og gæsterne kom foran for første gang siden 1-0 ved 21-20 efter 13 minutter. Vi havde krise i angrebsspillet, og vestjyderne udnyttede den større bredde på bænken ved at sætte Joacim Erntsson på banen. Han styrede angrebsspillet op til føring på 27-23.

Derefter fulgte den spændende afslutning, hvor der blev kæmpet hårdt om hver eneste bold, og kampen sluttede meget retfærdigt 30-30.



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere