To mærkedage for Martin Larsen: 23 år og kamp nr. 100

- 10/09/15
Martin Larsen ser frem mod en uge med to mærkedage: Kamp nummer 100 for Aalborg Håndbold på mandag i Skanderborg – og næste lørdag fylder han 23 år.
 
100 kamps jubilæet kommer knap fem år efter hans debut på liga-holdet i en kamp mod Skjern Håndbold i november 2010. Når det har taget fem år at nå de 100 kampe, skyldes det to korsbåndsskader i det samme knæ to sæsoner i træk – i oktober 2012 og oktober 2013. Efter den seneste skade har pilen peget op ad for højre backen, der i juni fik debut på det danske A-landshold.

 - Jeg glæder mig til hver eneste træning og hver eneste kamp, og jeg håber, at jeg har mange gode år i mig som spiller på topplan, siger Martin Larsen, der læser på universitetet ved siden af håndbolden.
 
Martins største jubilæums- og fødselsdagsønske er en sejr i den vanskelige udekamp i Skanderborg på mandag.
 
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere