To point med hiv og sving mod SønderjyskE

- 10/12/16
To points, og vi er fortsat på førstepladsen i 888ligaen. En dejlig kendsgerning, men der er plads til forbedringer.

Spillet i sejren på 28-26 over SønderjyskE var på ingen måder prangende. Der manglede en del procenter over hele linjen, og havde der ikke gjort det, havde vi lukket kampen meget tidligere. Faktisk var der spænding lige til det sidste, selv om vi flere gange havde chancen for at øge føringen.

Vi var i spidsen hele 1. halvleg. På en dag, hvor Sander Sagosen var længe om at komme i gang, var det først Martin Larsen og senere Tobias Ellebæk, der tog over. Ellebæk spillede sin hidtil bedste kamp i Aalborg-trøjen og blev noteret for fem mål.

Vi bevarede føringen på to mål i begyndelsen af 2. halvleg, men vores spil var præget af mange fejl, som gav sønderjyderne mange lette mål. Så mange, at de kom foran for første og eneste gang i kampen ved 18-17 efter 10 minutter i 2. halvleg.

Med tre mål i træk kom vi foran 20-18 og holdt stand kampen ud.

Sander Sagosen viste sin styrke i 2. halvleg og blev godt suppleret af mål af holdene, især af Patrick Wiesmach.

Trods flere udfald til sidst kom sejren i hus, og det giver et godt afsæt til næste opgave, der er allerede onsdag kl. 18.30 på udebane mod Århus Håndbold.






 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere