Tobias Ellebæk forlænger til 2020

- 04/10/18
 
Aftalen med Tobias Ellebæk er blevet forlænget med et år, så den populære bagspiller nu er en del af klubben frem til sommeren 2020.
 
Den 26-årige hårdtskydende bagspiller kom til i sommeren 2016, og han var i sin første sæson med til at sikre klubben sin tredje DM-titel.
 
- Jeg er glad for at have forlænget samarbejdet yderligere et år. Min tid i klubben har allerede budt på flere store oplevelser, og jeg ser frem til fortsat at kæmpe med i toppen og forhåbentlig sikre mere metal til Aalborg, siger Tobias Ellebæk med et smil på læben. Derudover er det også fantastisk at spille i Jutlander Bank Arena, og jeg glæder mig til mange flere optrædener foran vores trofaste fans, slutter Tobias Ellebæk.
 
Han runder snart 100 kampe i Aalborg-trøjen, og direktør Jan Larsen er glad for, at det nu også bliver til mange flere.
 
- Det er dejligt at have sikret Tobias Ellebæk her i klubben yderligere et år, og han har specielt den seneste sæson gennemgået en forrygende udvikling. Med sin eksplosive spillestil og stærke skudarm bidrager han med nogle vigtige kvaliteter til holdet, siger Jan Larsen.  
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere