Totalt udsolgt til kampen mod Flensburg-Handewitt søndag

- 28/11/13
 Udsolgt !
 
Samtlige 4.500 billetter til Champions League-kampen mod SG Flensburg-Handewitt søndag er solgt, og den røde lampe er tændt.
 
-Efterspørgslen på billetterne til denne kamp har været meget stor, og vi kunne sagtens have solgt mange flere billetter, hvis vi havde plads til det, siger direktør Jan Larsen. Der bliver drøn på i Gigantium – og forhåbentlig får vi også en forrygende håndboldkamp om andenpladsen i puljen i Champions League.  Der kommer ca. 300 supportere fra Flensborg, som også kender opskriften på at skabe god stemning.
 
Det er således hverken muligt at købe billetter til kampen på nettet eller ved indgangen i Gigantium. 
 
Næppe er kampen mod SG Flensburg-Handewitt spillet på søndag, før der venter et nyt topbrag i Gigantium, nemlig lørdag 7. december kl. 17.10, hvor vi møder KIF Kolding København.
 
-Vi forventer også tæt på udsolgt til den kamp, så jeg vil opfordre alle til at sikre sig en billet i god tid, siger Jan Larsen.
 
For dem, der ikke nåede at få billet til kampen mod SG Flensburg-Handewitt, kan kampen ses på DR 1 søndag kl. 16.00.
 
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere