Træner-duoen klar med programmet til liga-forberedelserne

- 06/06/14
Mens de fleste af vores spillere til den kommende sæson er optaget af opgaver for deres respektive landshold i disse uger, så blev de inden afrejsen udstyret med programmet for forberedelserne til den nye sæson.

Cheftræner Jesper Jensen og assistenttræner Stefan Madsen har haft gang i planlægningen, og de har indkaldt til første træning mandag 21. juli, hvorefter den første uge står på test, løb, styrke og hal-træning.

Ugen efter tager holdet for tredje sæson i træk på træningslejr på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt ved Sæby, hvor der foruden hård fysisk træning spilles test-kamp mod Skive fHs 1. divisionshold onsdag 30. juli.

Næste test-kamp spilles lørdag 9. august i Aalbæk, og her er modstanderen de svenske mestre fra Allingsås.

Den efterfølgende uge byder på to test-kampe, nemlig tirsdag 12. august kl. 19.00 mod Mors-Thy Håndbold - en kamp, der spilles i Løgstør, og fredag 15. august i Flensborg mod de nykårede Champions League-mestre fra SG Flensburg-Handewitt.

Mandag 18. august spiller test-kamp mod Bjerringbro-Silkeborg.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere