Sundhedssektor på overarbejde med målmænd

Vores sundhedssektor er på overarbejde i disse dage for at få vores målmænd, Ole Erevik og Søren Pedersen, klar til den altafgørende kamp for os i slutspillet på udebane mod Bjerringbro-Silkeborg – onsdag 2. maj kl. 19.30 i Arena Midt i Kjellerup.

Søren Pedersen har været ukampdygtig i flere uger med svære rygproblemer, mens Ole Erevik op til kampen mod Kolding i lørdags igen fik problemer med smerter i lænden. Han spillede mod Kolding, men var stærkt hæmmet i sine bevægelser, og det prægede naturligt hans spil.

– Der er fremskridt at spore hos begge målmænd. De har godt af den ro og den behandling, vi kan give dem i disse dage, men det er endnu for tidligt at sige noget helt præcist om udsigterne for deres deltagelse i  kampen i BSV.  Ømheden i Oles lænd skyldes overbelastning, så det er vigtigt at dosere træningen op til de næste kampe rigtigt, ligesom vi ikke skal forcere noget med Søren ryg, siger vores fysioterapeut Mads Rytter.

Flere af de øvrige spillere generes typisk af skader, der præger spillere på den tid af sæsonen, men alle er klar og træner med, når træningen igen intensiveres her midt på ugen med godt en uge til næste udfordring, der pokalkampen i Ribe fredag 27. april mod Ribe-Esbjergs nyoprykkede liga-mandskab.

Her har vi igen Jonas Larholm til rådighed. Hans karantæne gælder ikke pokalkampe, sålænge pokalen ikke er landsdækkende. Hvis den havde været det, så kunne han til gengæld havde afsonet den anden karantæne-dag i pokalkampen, men han må nu også sidde uden for i slutspilskampen mod BSV 2. maj.

SF1 - SC Magdeburg vs Aalborg Håndbold

Masser af aktiviteter i vente til TruckScout 24 EHF FINAL4

Skal du med til årets største håndboldevent i weekenden, så er der masser at se frem til som fan.
HHD_2914

Værd at vide om guldsæsonen i Bambuni Herreligaen

Læs statistikker og vinkler på den overståede guldsæson i den hjemlige herreliga.
HHD_8362

Guld- og afskedsreception afholdes 16. juni

Tirsdag 16. juni holdes afskedsreception for fire spillere i Sparekassen Danmark Arena. Hent din gratis billet med det samme.

Håndbold i verdensklasse