Turen går også til Ukraine i Champions League

- 07/09/14
Det ukrainske hold, Zaporozhye, har sikret sig den sjette og sidste plads i vores pulje i Champions League. Holdet besejrede Porto fra Portugal 30-26 i den afgørende kamp og er dermed klar til at træde ind i den fornemme klub-turnering. 

Vi skal spille i Ukraine i midten af oktober, og for lang tid siden besluttede det europæiske håndboldforbund, at holdets hjemmekampe skal flyttes fra den normale hjemmebane i den sydøstlige del af landet til hovedstaden Kiev på grund af urolighederne, der har præget regionen det seneste halve år.

Zaporozhye, der bl.a. har vores tidligere stregspiller Oleksnadr Shevelev på holdet kommer til Aalborg midt i februar. 

Vi indleder kampen i Champions League på udebane søndag 28. september i Dunkerque i Frankrig og har hjemmebane de to efterfølgende weekender mod henholdsvis Kadetten Schaffhausen og Pick Szeged. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere