U 21-landsholdet og Saugstrup klar til VM

- 09/01/17
U 21-landsholdet og Magnus Saugstrup er klar til VM i Algeriet til sommer.

Det er kendsgerningen, efter at landsholdet i weekenden spillede tre kval-kampe i Rumænien og vandt alle tre kampe.

Det var dog begrænset, hvad Magnus Saugstrup kunne bidrage med på grund af sygdom. Han var kun til rådighed i lørdagens kamp mod Bulgarien og scorede her tre mål, men ellers holdt sygdommen ham ude af kampene.

Fredag vandt danskerne 26-15 over værtsnationen Rumænien efter at have været bagud 11-10 ved pausen.

Lørdag blev Bulgarien genembanket med 46-17, og så skulle det hele afgøres i kampen mod Sverige i går. Vi kunne nøjes med uafgjort og vandt 24-21 efter 10-10 ved pausen.

Dermed er Saugstrup og co. VM-klar, mens Sverige trak nitten og misser U 21 VM for første gang i mange år.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere