Uafgjort i sidste sekund i første finale

- 25/05/17
Vi første den første finale i 59 minutter, men så bragte Skjern sig foran 26-25 - første grøn føring i kampen med et minut tilbage. Vi misbrugte på det efterfølgende, og med 32 sekunder tilbage tog Skjern time-out. Vi gik højt på dem, og det lykkedes at erobre bolden, så Sander Sagosen kunne udligne til 26-26 med fire sekunder igen.

Heldigt at få fat i bolden igen og få uafgjort, men et ærgerligt resultat set over hele kampen. Vi dækkede igen flot op, Aggefors vandt målmandsduellen, og vi spillede flot angrebsspil i de første 30 minutter - anført af Sander Sagosen og Janus Smarason.

Efter 14-11 ved pausen kom vi foran 15-11, men så begik vi flere tekniske fejl, og på fire minutter udlignede Skjern til 15-15. Vi var efterfølgende foran med et-to mål, men hver gang udlignede Skjern, der spillede 7 mod 6 i denne periode.

Vi var foran 25-24 med knap fem minutter igen, men to mål af Lasse Mikkelsen, det ene på straffekast, bargte Skjern foran 26-25.

Et tæt, tæt drama høj intensitet i en fantastisk kulisse med 5.000 tilskuere og en stemning hel i topklasse.

Nu venter anden finale i Skjern søndag kl. 16.10. Vinderen af den kamp er dansk mester, og i tilfælde af uafgjort venter der en tredje finale i Jutlander Bank Arena mandag 5. juni (2. pinsedag) kl. 16.10.


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere