Uafgjort mod Dinamo Bucuresti - trods føring på seks mål

- 27/02/16
Trods en føring på seks mål i begyndelsen af 2. halvleg formåede vi ikke at lukke kampen mod Dinamo Bucuresti i EHF Cuppen. Vi blev indhentet og kom endda bagud 28-27 med ca. et halvt minut tilbage. Chris Jørgensen udlignede med fem sekunder igen, og så lykkedes det ikke rumænerne at komme til afslutning til sidst.

En ærgerlig udvikling på kampen efter en flot 1. halvleg, hvor vi igen spillede godt angrebsspil, mens vi havde større problemer med de fysisk stærke rumænere hjemme i forsvaret. Vi førte 17-13 ved pausen og udbyggede lige efter pausen, men vores angrebsspil fungerede ikke på samme høje niveau i den sidste del af kampen. Det udnyttede de absolut ikke uefne modstandere, der slog til, da de fik fornemmelsen af, at de havde mulighederne.

Uanset om vi kun fik det ene point eller havde vundet, er kravet en sejr næste lørdag, når vi spiller i Rumænien.

Nøste udfordring er på onsdag, når spiller på udebane i Boxer Herreligaen mod Skive FH.

 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere