Udebane mod Team Tvis Holstebro i kvartfinalen i pokalen

- 01/09/15
Dansk Håndbold Forbund har foretaget lodtrækningen til kvartfinalerne i Santander Cup (Landspokalturneringen), og op af hatten kom Team Tvis Holstebro, der har fordel af hjemmebane. Alle kvartfinaler spilles onsdag 28. oktober.

De tre øvrige kvartfinaler blev:

GOG - Bjerringbro-Silkeborg
Århus Håndbold - Skjern Håndbold
HC Midtjylland - KIF Kolding København.

- Team Tvis Holstebro er en vanskelig modstander. Holdet blev nummer fem i ligaen i sidste sæson og har et hold med mange rutinerede spillere. Et af sæsonens mål er at komme i Final4, og derfor skal vi vinde i Holstebro. Det kræver, at vi spiller op til vort absolut bedste i kvartfinalen. Uanset hvilket hold, vi havde trukket, var det blevet svært - ikke mindst fordi vi på forhånd vidste, at vi som seedet hold skulle på udebane. Og sidste sæson var det Team Tvis Holstebro, der vandt over os i semifinalen ved Final4 i Aalborg. Nu er det tid til revanche, siger cheftræner Jesper Jensen.

Lodtrækningen betyder, at vi skal møde Team Tvis Holstebro to gange inden for fem dage - og begge gange på udebane. Vi møder dem nemlig også fredag 23. oktober i Boxer Herreligaen i Holstebro.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere