Vi åbner den nye turnering mod KIF Kolding København

- 11/06/13
Så er Dansk Håndbold Forbund klar med den nye turneringsplan for herreligaen, og vi åbner med en gentagelse af DM-finalen - på udebane mod KIF Kolding København - enten i Kolding eller i Brøndby-Hallen. Kampen spilles lørdag 31. august.

Vores første hjemmekamp er mandag 9. september kl. 19.30 mod Skive FH, og lørdag 14. september har vi hjemmekamp mod Bjerringbro-Silkeborg med blandt andre Kristian Kjelling på holdet.

Weekenden efter venter første kamp i Champions League på udebane, og onsdag 18. september spiller vi på udebane mod Nordsjælland Håndbold og onsdag 25. september på udebane mod TMS Ringsted, inden vi søndag 29. september har første hjemmekamp i Champions League.

Der er lodtrækning til Champions League fredag 28. juni i Wien.

Fredag 21. juni trækker Dansk Håndbold Forbund lod til 1/8-finalen i pokalturneringen, hvor vi også fortsat er med - og altså kun to kampe for deltagelse i Final4. 1/8-finalen skal spilles i løbet af oktober.

- Det er et fint program for os. Vi glæder os altid til at møde Kolding uanset tidspunktet, og vi har jo gode minder fra de seneste opgør mod dem, siger cheftræner Nikolaj Jacobsen med et smil. Nu gælder det en ny sæson, og så må vi se, hvem der er bedst så tidligt på sæsonen.

- Fra første kamp mod Kolding 31. august og indtil nytår skal vi spille 29 betydningsfulde kampe, så drengene får nok at se til, siger Nikolaj Jacobsen, der kalder til første træning 17. juli.


 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere