Vi er i semifinalen efter målorgie i SønderjyskE

- 17/04/13
Selv om der mangler endnu to kampe i slutspillet, er vi klar til semifinalen. Pladsen blev sikret med en sejr på 37-33 i et sandt målorgie i Sønderborg. En fortjent sejr i en underholdende kamp med godt angrebsspil, men reelt uden forsvar i begge ender og med meget få målmandsredninger. 

Kampen var lige indtil 12-12 efter 20 minutter. Sjöstrand afløste Erevik - og samtidig fik vi lukket bedre af i forsvaret, så hjemmeholdet ikke scorede i de næste otte minutter. Det gjorde vi til gengæld og trak fra med op til seks mål. 

Efter pausen fortsatte målfesten. Johan Jakobsson bombede målene ind, Jan Lennartsson scorede flittigt fra fløjen og Morten Slundt scorede sine sædvanlige arbejds-mål. 

Godt bakket op af et entusiastisk hjemmepublikum fortsatte SønderjyskE med at køre på, men nærmere end fire mål kom de aldrig. 

Cheftræner Jacobsen sparede Kjelling i 2. halvleg. 

Fantastisk opbakning af de 35 medrejsende tilskuere fra Aalborg, som trommede, klappede og råbte hele kampen. 

Tusind tak for det.

Næste kamp er onsdag 24. april kl. 19.00 mod Team Tvis Holstebro i Gigantium. 

Den skal også vindes, for nu går vi efter førstepladsen i puljen. 



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere