Vi er videre i pokalen efter solid indsats i SønderjyskE

- 29/04/13
Professionelt arbejde - uden at der blev brugt alt for mange kræfter, og en sikker sejr på 30-23 på udebane over SønderjyskE. Dermed er vi videre i pokalen - klar til 1/8-finalen efter sommerferien - og kun to kampe fra deltagelse i Final4. 

Det var femte sejr i fem opgør mod sønderjyderne i denne sæson, og en helt fortjent sejr. Vi sagde farvel og tak for følgeskabet efter godt fem minutters spil af 2. halvleg. Hjemmeholdet førte 16-15, men fra 16-16 gik vi til 22-19 med 10 minutter tilbage. 

Johan Sjöstrand lukkede helt af i målet, ikke mindst fra fløjene, og efter tøvende spil i 40 minutter lukkede Johan Jakobsson op på højre back og scorede tre flotte mål.

Til sidst slog SønderjyskE op i banen, og vi sikrede os en yderst komfortabel sejr på 30-23. 

Sjöstrand brillerede, og da Ole Erevik kom på banen til et enkelt straffekast, klarede han Rune Ohms forsøg. Tvedten spillede stærkt i begge ender af banen, mens Morten Slundt markerede sig igen med en stor arbejdsindsats og fem mål. 





Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere