Vi topper tilskuer-listen efter de første syv runder i ligaen

- 24/10/12
Vi er det hold i herreligaen, der er set af flest tilskuere i de første syv runder. Det fremgår af Dansk Håndbold Fortbunds officielle statistik - opgjort efter syv "hele" runder.

Vi indtager førstepladsen med 20.152 tilskuere til de syv kampe - fordelt med 12.184 på hjemmebane og 7.968 på udebane. På andenpladsen følger KIF Kolding med 16.942 tilskuere, mens Skjern Håndbold er nummer tre med 14.490 tilskuere. Bjerringbro-Silkeborg er nummer fire med 10.725 tilskuere, og derefter følger SønderjyskE, Team Tvis Holstebro, Århus Håndbold, Ribe-Esbjerg, Skive fH, Nordsjælland Håndbold, Viborg HK, Mors-Thy Håndbold, TMS Ringsted og sidst er Skanderborg Håndbold.

- Vores målsætning er, at vi også er med helt i toppen af denne liste, når sæsonen er slut, siger direktør Jan Larsen. Vi har et godt produkt i herreligaen, og tilskuer på lægterne er en stor del af produktet. Det er vigtigt, at vi har mange tilskuere i hallerne, så der er god stemning - samtidig med at vi leverer gode resultater på banen.





Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere