Vi vandt mini-turnering mod BSV og Skjern Håndbold

- 06/02/16
Vi blev lørdag samlet vinder af en mini-turnering i Silkeborg i anledning af Bjerringbro-Silkerborgs 10 års jubilæum. Vi deltog sammen med Bjerringbro-Silkeborg og Skjern Håndbold, og de tre kampe gik alle over 2 x 20 minutter. 

Alle tre mandskaber var pressede på ressourcer, da der ikke blev taget chancer mod skadede spillere, fordi Boxer Herreligaen indledes i næste uge. 

Vi leverede en flot fighterindsats i alle 4 x 20 minutter, og Andreas Palicka og Søren Westphal var stærkt spillende i målet. 

Vi indledte turneringen med at spille 12-12 mod BSV, der førte 7-6 ved pausen. Vi var i denne kamp uden Jesper Meinby, Martin Larsen, Sander Sagosen, Simon Hald og Olafur Gustafsson, mens der var comeback til Håvard Tvedten. Vi supplerede truppen med de to U 18-spillere, Mathias Pedersen og Christian Bang. 

Målscorere for Aalborg Håndbold: Christian Jensen 2, Emil Berggren 2, Chris Jørgensen 2, Morten Slundt 2,  Christian Bang 2, Håvard Tvedten 1 og Buster Juul 1 (1). 

Målscorere for BSV: Sebastian Skube 4, Dennis Kirkegaard 3 (1), Nikolaj Markussen 2, Mads Christiansen 1, Johan Hansen 1 og Kristian Ørsted 1. 

I den anden kamp vandt vi 21-18 over Skjern Håndbold. Vi førte 11-7 ved pausen. I forhold til den første kamp var Martin Larsen til rådighed i denne kamp. 

Målscorere for Aalborg Håndbold: Håvard Tvedten 7 (1), Emil Berggren 6, Martin Larsen 2, Morten Slundt 2, Chris Jørgensen 2, Mathias Pedersen 1 og Christian Bang 1. 

Målscorere for Skjern Håndbold: Markus Olsson 5, Kasper Søndergaard 4, Lasse Mikkelsen 3 (1), Thomas Klitgaard 2, Hans Martin Asmussen 2, Morten Kirkely 1 og Bjarke Christensen 1. 

I den sidste kamp i turneringen vandt Skjern Håndbold 14-12 over BSV. 

Vores første opgave i Boxer Herreligaen er på udebane på onsdag mod HC Midtjylland. 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere