Videre i pokalen efter koncentreret indsats i Hobro

- 12/03/13
Vi er videre i pokalturneringen efter en sikker sejr på 33-22 på udebane i Hobro Idrætscenter over Viborg HKs ligahold. Vi førte 18-8 ved pausen. 

Det var dermed en gentagelse af den sikre sejr i ligaen over Viborg for kun 10 dage siden, og de to kampe mindede meget om hinanden. Viborg HK var dog lidt bedre med i starten - til 6-5, men så lukkede Ole Erevik og forsvaret af. Vi scorede nærmest efter behag, bl.a. på en række kontraer, og vi gik fra føring på 11-8 efter 18 minutter til 18-8 ved pausen. Viborg HK scorede altså ikke i de sidste 12 minutter af halvlegen. 

Trods en række udskiftninger holdt vi niveauet i 2. halvleg og havde hele tiden 10-12 måls forspring. Vi slap fra kampen uden skader, og flere af stamspillerne fik lange pauser, så de er klar til det vigtige opgør i Gigantium på fredag kl. 19.30 mod Ribe-Esbjerg HH. 

Vi kunne desuden glæde os over come back til Johan Jakobsson efter fire ugers pause på grund af problemer med ryggen. Han fik bevist, at der fortsat er riv i venstre armen, men mangler endnu  træning og kamp for at være tilbage på toppen. 

Til gengæld sad Tobias Aren ude med en ryg-skade, men der er håb om, at han er hurtigt tilbage på banen igen. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere