Vigtigt 888liga-opgør i Jutlander Bank Arena

- 21/11/17

Århus Håndbold gæster Jutlander Bank Arena i morgen kl. 18.30. Det bliver et særdeles vigtigt opgør, hvor der er to meget vigtige point på spil.

Den seneste periode har budt på fem nederlag, hvoraf de tre er kommet i vores stærkt besatte VELUX EHF Champions League gruppe – senest i weekenden ude mod Kielce, hvor vi dog leverede en stærk præstation i et smalt 28-27 nederlag.

Det bliver dog ingen nem opgave, og der venter en hård kamp, når Århus kommer på besøg. De ligger ligesom os med 12 point på nuværende tidspunkt – det samme som to øvrige hold. Der ligger dermed fire hold på en delt femteplads.

Vigtigheden af morgendagens kamp er altså til at gennemskue, og vinderen er opgøret kan spille sig i top 4. Fire af de sidste fem opgør i Aalborg er endt med hjemmesejr, og vi håber naturligvis på endnu én af slagsen i morgen.

Gæsterne har vundet deres seneste fire udekampe i 888ligaen. De er anført af de to backs Anders Kragh Martinusen og Torben Petersen, der begge er blandt de mest scorende spillere i 888ligaen denne sæson.

Vi er igen uden Sebastian Barthold, Arnór Atlason, Patrick Wiesmach og Tobias Ellebæk, som vi også var det i weekendens kamp mod PGE Vive Kielce. Vi viste alligevel rigtigt flotte takter, som vi skal forsøge at følge op på i morgen, når vi skal jagte to vigtige point.

Du kan fortsat nå at sikre dig billet og støtte os på vej mod sejr – køb din billet lige her.

Kampen starter kl. 18.30 og dømmes af Michael Søegaard og Thomas Kalisz.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere