Vigtigt top-brag mod BSV lørdag kl. 17.10 i Aarhus

- 20/12/13
Det er ikke kun julen, der står for døren. Det gør et af sæsonens store kampe i ligaen også, når vi i morgen, lørdag kl. 17.10 møder Bjerringbro-Silkeborg på udebane. BSV giver til denne kamp afkald på deres normale hjemmebane for at spille kampen i NRGi Arena i Aarhus,. hvor der forventes tæt på udsolgt med 4.400 tilskuere.

Der er tradition for tætte opgør mellem de to hold. Vi vandt opgøret i første runde 27-25 for godt tre måneder siden i Gigantium. Kristian Kjelling og co. er p.t. nr. 7 i ligaen med 21 point, mens vi er nummer tre med 25 point, kun to point efter KIF Kolding på førstepladsen og et point efter Skjern Håndbold på andenpladsen.

En sejr bringer igen BSV tæt på top fire, mens en sejr til os forlænger deres anstrengelser på at nå toppen.  Med en sejr til os lægger vi yderligere pres på Kolding og Skjern i toppen.

BSV skiftede træner for få uger siden, hvor den tidligere svenske storspiller Per Carlén tog over efter  Claus Uhrenholt.  Carléns forventede startopstilling er bagkæde med Kristian Kjelling, Chris Jørgensen og Mads Christiansen med Casper U. Mortensen og Dennis Kirkegaard på fløjene og Benjamin Jacobsen på stregen. I målet enten Jannick Green eller Dane Sijan.

Nikolaj Jacobsen må fortsat se bort fra Marcus Mørk, Stig Bugge og langtidsskadede Martin Larsen.

Kampen spilles kl. 17.10 og vises direkte på TV 2. Leif Poulsen og Henrik Mortensen er kampens dommere.


 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere