Vind penge til din klub ved at skabe stemning i Jutlander Bank Arena

- 01/09/16
Hvis din klub er samarbejdsklub i Aalborg Håndbold, har I  nu mulighed for at få en unik oplevelse sammen med klubkammeraterne til en af vores hjemmekampe i Jutlander Bank Arena.

Samtidig belønner vi efter hver halvsæson den klub, der skaber den bedste stemning i hallen med 10.000 kr., mens nummer to får 5.000 kr.

I skal være flere end 35 fra din klub, som er klar til en hjemmekamp. Vi giver gratis entre for jer til kampene, og I kan tilkøbe en lækker to retters menu i Carlsberg Cafeen til kun 65 kroner for person (normalpris: 89 kr).

I skal komme til kampene i klubtrøje eller i en rød trøje, og så skal I frem for alt være med til at skabe den fedeste stemning i Jutlander Bank Arena.

Under kampen gør speakeren opmærksom på, at din klub er hallen, og efter kampen får I helt eksklusivt taget et billede med hele Aalborg Håndbold-truppen.

Efterfølgende lægger vi en stemningsvideo/billeder med din klub på vores facebook eller Instagram.

De klubber, der vinder præmierne, skal bruge pengene til håndboldudstyr eller andet, der kan kan fremme arbejdet i de enkelte klubber.

Ønsker du/din klub at få denne unikke oplevelse, så send en mail til sk@aalborghaandbold.dk med klubnavn, ønsket kamp, antal deltagere, navn og telefonnummer.




 


Tilbage til oversigten

 

 
 
Eksklusivpartnere