Warm up party i Carlsberg Caféen før Kolding-kamp

- 02/04/12
Lørdag 14. april kl. 15.00 møder vi igen KIF Kolding i en meget vigtig kamp i slutspillet, og sammen med Spar Nord inviterer vi til WARM UP PARTY i Carlsberg Caféen. Så skal vi for alvor have gang i den i Gigantium.

Arrangementet finder sted i Carlsberg Caféen fra kl. 13.30 til kl. 14.30. Hvis du bestiller en Håndbold Menu i caféen på www.aalborghaandbold.dk/quicklinks/events for kun 65 kr. får du en gratis fan-trøje, og der er Happy Hour i baren kl. 13.30-14.30 - betal for én øl/vand og få to.

Fan-trøjerne udleveres ved indgangen til caféen.

Ud over dette har du mulighed for at vinde mange spændende præmier i caféen og høre interviews med spillere og trænere.

Vær med til at skabe en festlig og hyggelig opladning til denne meget vigtige kamp mod Kolding, så gå allerede nu ind på www.aalborghaandbold.dk og bestil menuen til Carlsberg Caféen.



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere