Cheftræneren stopper i Aalborg Håndbold

- 25/09/11
Aalborg Håndbold har i dag ophævet samarbejdet med cheftræner Jakob Vestergaard med øjeblikkelig virkning.

- Vi finder ikke, at holdets spillemæssige niveau er der, hvor vi kan forvente det, og vi har over de seneste uger ikke set de fornødne fremskridt i træninglokalet og i kampene. Vi har et hold, der har kvaliteterne til at spille med i toppen af ligaen og for, at det skal lykkes, skal vi fungere som et hold. Det har desværre udviklet sig i negativ retning kulminerende med den katastrofale indsats i Viborg fredag aften. Derfor skrider vi til handling nu for at komme på rette kurs og indfri klubbens ambitionsniveau, siger direktør Jan Larsen.

Ledelsen af holdet overtages midletidigt af Per Jessen og den nuværende assistenttræner Morten Secher. Per jessen stod senest i spidsen for holdet for godt tre sæsoner siden.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere