MicrosoftTeams-image (3)

DEVELOP CAMP FORÅR 2024

Styrk dit håndboldtalent på Develop Camp 2024

Skyd 2024 i gang med deltagelse på Aalborg Håndbolds Develop Camp! Er du født i 2010 eller 2011 og klar til at udfordre dine færdigheder i et spændende træningsmiljø sammen med andre talentfulde drenge?

Sæt kursen mod din drøm om at blive en tophåndboldspiller med træning fra nogle af landets bedste trænere, men husk: der er kun 32 ledige pladser, så det gælder om at komme først til mølle!

For at være med skal du have den rette indstilling og træningsiver. Du forventes at have styr på bolden, være træningsparat og klar til at give dem gas til de i alt otte træningssamlinger.

På Develop Camp har vi stort fokus på både den tekniske og individuelle udvikling.

Bliv guidet af ligatrænerne og lær fra ligaspillerne.

Vores ansvarlige træner for Develop Camp er Benjamin Batsberg, U/19-træneren for Aalborg Håndbold, der får kyndig assistance fra Herreligatrænerne Stefan Madsen og Simon Dahl.

Som en ekstra bonus vil spillere fra Aalborg Håndbolds Herreligahold på skift deltage i træningerne og dele deres værdifulde input og feedback med de talentfulde drenge.

Indhold i Develop Camp

Hovedoverskriften på Develop Camp er teknisk og individuel udvikling, og deltagerne kommer primært til at stifte bekendtskab med følgende emner:

  • Koordination
  • Afleveringsteknik
  • Finter
  • Vurdering
  • Forsvarsdueller
  • Skudvarianter

Som målmand vil du blive trænet i følgende temaer:

  • Placeringsevne
  • Bevægelighed
  • Inspiration til sidelinjetræning
  • Angrebsstarter

Praktiske informationer

Prisen for at deltage er 1.595 kr., og udover 8 træninger får du også T-shirt, shorts og drikkedunk, samt 10 billetter som kan benyttes til udvalgte Aalborg Håndbold-hjemmekampe i Sparekassen Danmark Arena.

Alle deltagere modtager via e-mail en liste over, hvilke kampe billetterne kan udnyttes til. 

Træningerne vil foregå mandage i Idrætshallen i Gigantium fra 17.00-18.30 på følgende datoer:

  • 22. januar
  • 29. januar
  • 5. februar
  • 12. februar
  • 26. februar
  • 4. marts
  • 11. marts
  • 18. marts

 

Vi tager forbehold for ændringer jævnfør kampprogrammet for sæson 2023/24. Ved ændringer vil tilmeldte deltagere få direkte besked.

Klar til at tage din håndboldkarriere til det næste niveau?

Develop Camp forår 2024 er udsolgt! Ønsker du at komme på venteliste, kan du sende en mail til ln@aalborghaandbold.dk.

Håndbold i verdensklasse