En god og en dårlig halvleg i pre season match mod BSV

- 25/08/11
30 gode minutter og 30 dårlige minutter var det, hjemmeholdet leverede i årets pre season match i Gigantium Arena mod Bjerringbro-Silkeborg. 1. halvleg sluttede med føring på 16-14 til Aalborg Håndbold, men da kampen blev fløjtet af, havde BSV sikret sig en fortjent sejr på 30-27 efter en tæt afslutning, som var helt lige indtil de sidste par minutter.

Keeper Ole Erevik åbnede flot i hjemmeholdets mål, og forsvaret fungerede perfekt. Og i angrebet blev der spillet uden fejl, og spillerne tog de rigtige beslutninger. Det gav føring hele halvlegen, men det lykkedes aldrig rigtigt at trække fra.

Jacob Bagersted viste stor klasse i både forsvar og angreb, ligesom tilbagevendte Kristian Kjelling scorede en række elegante mål.

Det var som om hjemmeholdets koncentration forsvandt i pause, og 2. halvleg bød på et hav af tekniske fejl, miosforståelser og brændte chancer. Det blev skiftende føringer frem til 26-26, men en udvisning til Jacob Bagersted ramte hårdt, og her bragte BSV sig foran - en føring, de ikke slap i resten af kampen.

Set over 60 minutter stod Jacob Bagersted og Ole Erevik stærkt i billedet hos hjemmeholdet, der kunne glæde sig over ikke færre end 1.150 tilskuere til sæsonens næstssidste test-kamp. Sidste af slagsen er i morgen fredag kl. 19.00 i Campus Halle i Flensburg mod Flensburg-Handewitt.

Målscorere for Aalborg Håndbold: Jacob Bagersted 7, Kristian Kjelling 6 (1),  Henrik Møllgaard 5, Johan Jakobsson 3, Jonas Larholm 3 (1), Rasmus Carlsen 2 og Jan Lennartsson 1.

Målscorere for BSV: Fredrik Petersen 7, Simon Kristiansen 6, Rasmus Lauge 4, Mads Nielsen 2, Gudmundur Olafsson 2, Espen Lie Hansen 2, Robert Arrhenius 2, Dennis Kirkegaard 2, Kasper Nielsen 2 og Jesper Ahle 1.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere