MicrosoftTeams-image (3)

Information om Truckscout24 EHF Final 4 2024 i Köln

Læs mere om billetter, lodtrækning og øvrig praktisk info.

Med onsdagens sejr på 33-28 over Telekom Veszprém er Aalborg Håndbold for anden gang nogensinde kvalificeret til Truckscout 24 EHF Final4 2024 i Köln, der afvikles i weekenden 8.-9. juni i Lanxess Arena, der har en samlet kapacitet på 20.000 tilskuere.

Billetter til Truckscout24 EHF Final4 2024

Vi har allerede modtaget masser af henvendelser fra fans og samarbejdspartnere, der gerne vil støtte holdet til den spændende weekend.

Aalborg Håndbold afventer i øjeblikket nærmere information fra det europæiske håndboldforbund i forhold til hvilke muligheder der bliver vedrørende billetsalg.

Vi forventer først at vide mere i løbet af den kommende uge og så snart denne information foreligger vil vi informere nærmere her på hjemmesiden, samt på vores sociale medier.

Dog ligger det allerede nu fast, at vi med stor sandsynlighed ikke får mulighed for at opfylde alle ønsker på billetter som vi modtager.

Vi kommer derfor til at prioritere samarbejdspartnere, sæsonkortholdere og fanklubmedlemmer, men kan ikke oplyse nærmere herom før vi præcis ved mere om mulighederne.

Alle disse tre grupper vil blive informeret særskilt når denne information foreligger.

Lodtrækning til Truckscout24 EHF Final4 2024

Tirsdag 7. maj kl. 17.00 foretages lodtrækningen til semifinalerne i turneringen. Denne kan følges via livestream og Aalborg Håndbold vil naturligvis informere nærmere herom når vi har mere information.

Dog ligger det allerede nu fast, at de regerende mestre fra SC Magdeburg også er kvalificeret, mens torsdagens semifinaler skal afgøre hvem de sidste to deltagende hold bliver.

Aktiviteter i Köln

Fredag den 7. juni kl. 18.00 skydes Final4-weekenden i gang foran Lanxess Arena med et storstilet arrangement for fans. 

Her vil alle spillere blive præsenteret og det vil også være muligt at få autografer, samt prøve aktiviteter i fanzonen.

Denne side opdateres løbende med informationer i takt med at de bliver tilgængelige.

Håndbold i verdensklasse