Flotte takter trods nederlag på 21-17 til Kiel - Johan i kanonform

- 17/08/12
9.000 veloplagte tyske fans var på lægterne i Sparkassen Arena i Kiel og tiljublede deres helte i sæsonens første test-kamp med fuldt mandskab efter OL. Champions League-vinderne tog imod Nikolaj Jacobsens og Morten Bjerres nordjyske tropper, og det blev hjemmesejr på 21-17 efter 11-8 ved pausen. 

Trods nederlaget spillede vi en fremragende kamp anført af flot spillende Johan Jakobsson, der netop hjemkommet fra OL viste kanonform og hamrede seks gange i gardinerne bag Palicka og Ohmeyer, der vogtede det tyske mål. 

Vi fulgtes ad til 3-3, hvorefter Kiel trak fra til 8-4, men vi kom godt igen og holdt resten af kampen afstanden på tre mål. Ved 20-17 kort tid havde vi bolden og chance for at reducere yderligere, men missede, så Gudjon Valur Sigurdsson kunne score sit eneste og kampens sidste mål til 21-17. 

Vi var uden næse-skadede Kristian Kjelling, mens Kiel var uden Filip Jicha. 

Målscorere for Aalborg Håndbold:  Johan Jakobsson 6, Håvard Tvedten 3 (1), Tobias Aren 2, Morten Slundt 2, Jan Lennartsson 2, Mads Mensah 1 og Niclas Barud 1. 

Målscorere for THW Kiel: Momir Ilic 5, Marko Vujin 4, Marcus Ahlm 3, Daniel Narcisse 3, Christian Sprenger 3, Rene Toft Hansen 2 og Gudjon Valur Sigurdsson 1. 

Umiddelbart efter denne kamp spiller vi mod SG Flensburg-Handewitt. 



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere