Gratis pop-corn til alle i rød trøje på tirsdag

- 23/03/12
Der bliver gang i den på tirsdag i Gigantium Arena, når vi indleder slutspillet i et brag af en kamp mod sidste sæsons sølvvindere fra Bjerringbro-Silkeborg. Kampen fløjtes i gang kl. 18.30 af dommerne Dennis Stenrand og Anders Birch, og vores hovedsponsor, Nordjysk Elhandel, der også er dagens matchpartner, udlover gratis pop-corn til alle, der møder op til kampen i en rød trøje.

Så der bliver forhåbentlig ægte rødt både på banen og på tilskuer-pladserne, hvor der igen forventes mellem 3.500 og 4.000 tilskuere.

Kom og giv de Robert Hedins tropper maksimal opbakning på tirsdag. Du kan købe billet på www.aalborghaandbold.dk - og du kan tilmelde dig spisning i Carlsberg Caféen før kampen på www.aalborghaandbold.dk/quicklinks/events.

Her serverer vi skinke med flødekartofler og blandet salat med dressing for kun 65 kroner. Samtidig får du interviews og oplæg til kampen fra spillere og trænere, ligesom du deltager i lodtrækningen om diverse præmier.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere