​HTH Herreligaen fortsætter

- 11/12/20

Lørdag eftermiddag skal vi igen i aktion, når Ribe-Esbjerg kommer på besøg i Jutlander Bank Arena. Kampen vil blive spillet uden tilskuere, men det er til gengæld muligt at følge opgøret live på vores Facebook-side.

Efter vores kamp i midt ugen mod Kiel blev udsat er der gået en uge siden vores seneste opgør, hvor vi sidste lørdag slog Lemvig-Thyborøn 24-20 i Jutlander Bank Arena.

Denne lørdag jagter vi så nye point til topstriden i HTH Herreligaen, hvor vi topper tabellen med 25 point efter 15 kampe – hvilket er et point mere end GOG på andenpladsen, der dog har spillet to kampe færre.

Ribe-Esbjerg har haft en blandet sæson med mange tætte kampe, og de indtager i øjeblikket 12. pladsen med 9 point. De har dog fået bedre gang i pointscoren på det seneste, hvor det er blevet til tre sejre i deres seneste fem ligakampe.

Hos gæsterne har særligt back-duoen med Runar Karason og den tidligere Aalborg-spiller Nicolai Nygaard skilt sig ud. Begge er at finde i top 10 på både topscorer- samt assist-listen.

I målet hos Ribe-Esbjerg mandskabet har Søren Rasmussen, der ligeledes har spillet her i klubben, udmærket sig ved at have den tredje bedste redningsprocent i HTH Herreligaen – en liste der i øvrigt toppes af vores egen Simon Gade.

Kampen fløjtes i gang kl. 14.00, og du kan følge med live på vores Facebook-side fra kl. 13.45.


Vil du tilføje lidt ekstra spænding til opgøret? I samarbejde med Beierholm kan du tippe kampens resultat og få muligheden for at vinde en fed præmie - gæt med her.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere