Island er færdig ved EM

- 17/01/18

Det stod klart efter Islands 26-29 nederlag til Serbien tirsdag aften, der krydret med en svensk sejr senere på aftenen betød exit til islændingene.

Island kunne med point mod Serbien spille sig videre til mellemrunden. Kampen var en tæt og intens affære, hvor det var helt lige ved pausen.

I anden halvleg begyndte Island dog at trække fra, og det lignede videre avancement for Janus, Arnór og resten af holdet. Serberne ville det anderledes, og de sluttede det sidste kvarter med at vinde 13-6 og dermed kampen 29-26.

Tremålsnederlaget betød, at kampen mellem Sverige og Kroatien skulle afgøre Islands videre skæbne ved slutrunden - point til Sverige ville betyde farvel til Island.

Og det blev desværre for vores to islandske bagspillere til svensk sejr. Efter 10 minutters spil trak svenskerne fra, og de hev derfra en sikker 35-31 sejr i land over værtsnationen.

Kroaten og Sverige endte dermed begge på fire point i Gruppe A. Island og Serbien havnede begge på to point. Da Serbien er bedre indbyrdes, avancerer de dermed, og islændingene må takke af for denne slutrunde.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere