Jacob Bagersted udpeget som ny anfører

- 20/08/12
Når Nikolaj Jacobsen og Morten Bjerre sender holdet på banen til den nye sæson, er det med Jacob Bagersted som anfører. Træner-duoen har valgt den 25-årige stregspiller og forsvarsklippe til at bære anfører-bindet.

- Jacob går altid forrest til træning og i kampene, og han udstråler de værdier, som Aalborg Håndbold står for, så vi var ikke i tvivl, da vi skulle placere anførerbindet. Jacob er med i både forsvar og angreb, og han er en spiller, der kæmper til det sidste og lidt mere, siger Nikolaj Jacobsen.

- Jeg glæder mig til at tage udfordringen op. Jeg er blevet 25 år og søger hele tiden nye udfordringer som spiller. Det får jeg bl.a. ved at være anfører. Hele holdet bakker godt op, og jeg glæder mig til jobbet. Jeg trives i Aalborg både som spiller og som menenske, og jeg tager anfører-rollen som et cadeau fra træner-teamet, siger Jacob Bagersted.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere