Kjelling på banen igen mod landsmænd

- 31/07/11
Det er mange måneder siden, Aalborg Håndbolds norske profil, Kristian Kjelling, har spillet en håndboldkamp. Mandag kl. 19.30 er der imidlertid gensyn med ham, når Aalborg Håndbold spiller sæsonens første træningskamp mandag kl. 19.30 i Nørresundby Idrætscenter.

Aftenens modstander er de norske mestre fra Haslum, der er på træningslejr i Nørresundby. De mest kendte spillere på holdet er Erlend Manelund og Einar Sand Koren, der begge har spillet i FCK Håndbold for et par sæsoner siden - bl.a. sammen med Aalborg Håndbolds nye stregspiller Jacob Bagersted.

Der er gratis entre til kampen i Nørresundby, hvor der er mulighed for at se de nye spillere i Aalborg Håndbold i aktion  for første gang - efter kun en enkelt uges træning.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere