Landsholdsuge: Fem spillere afsted

- 27/04/21

Slutspil og EHF Champions League er i denne uge sat på pause, og der er i stedet landsholdshåndbold på programmet. EM-kvalifikationen skal færdigspilles, og fem af vores spillere skal i aktion.

På det danske landshold er Magnus Saugstrup repræsenteret. Onsdag kl. 18.30 skal danskerne møde Schweiz, mens Finland venter søndag kl. 18.00 - opgørene kan følges på henholdsvis TV2 Sport og TV2. Med to sejre kan Danmark sikre sig førstepladsen i EM-kvalifikationspuljen.

Hos Sverige er vi repræsenteret ved Mikael Aggefors, Felix Claar og Lukas Sandell. Svenskerne topper deres pulje inden de tre sidste kampe, der alle spilles i denne uge. De ligger derfor lunt i svinget til at fastholde gruppens førsteplads.

Blandt Norges udvalgte er vores egen Sebastian Barthold. For nordmændene venter ligeledes tre EM-kvalifikationskampe i denne uge, og med tre sejre kan de overhale Hviderusland og dermed tage puljesejren. 

Vi ønsker held og lykke til dem alle! 
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere