Lige ved og næsten i Kiel

- 18/11/21
Vi var tæt på at fuldføre et flot comeback i aftenens udebane-brag i EHF Champions League mod THW Kiel, men vi måtte til sidst se os slået 31-28.

Efter en god start på kampen og en føring på 2-0 kom der hurtigt malurt i bægeret, da anfører René Antonsen måtte udgå med en skade - og vi var i forvejen uden Jesper Nielsen, der var blevet hjemme grundet sygdom.

Efterfølgende fik hjemmeholdet taget teten og bragt sig i front 7-5, inden Stefan Madsen tog timeout. 

Resten af første halvleg bølgede frem og tilbage med føringer til begge mandskaber. 

Kort før pausen gik vi en anelse ned, og det udnyttede Kiel-mandskabet prompte til at bringe sig foran 17-14 ved pausen. 

Fra anden halvlegs start var det fortsat med hjemmeholdet i teten. Vi forsøgte os undervejs med 7 mod 6 spil, men havde svært ved at finde løsninger til Kiels forsvar.

Hjemmeholdets forspring voksede derfor til seks mål af flere omgange. Selvom det så tungt ud fastholdte vi høj moral og fightede indædt for at komme tilbage i opgøret.

Og det var lige ved at lykkedes. I slutfasen reducerede vi forspringet til blot et enkelt mål, men i de døende minutter var det hjemmeholdet, der trak det længste strå. 

Det var til tider en meget rodet og urytmisk affære med mange udvisninger - men der var spænding og masser af intensitet i Wunderino Arena, hvor 250 medrejsende tilhængere skal have stor tak for at være med til at skabe en flot kulisse. 

Fokus skal hurtigt rettes mod næste opgave, og allerede lørdag venter Ribe-Esbjerg på udebane i HTH Herreligaen. 

Matchfacts

THW Kiel målscorere:
 Hendrik Pekeler 7, Nicklas Ekberg 7, Sander Sagosen 6, Steffen Weinhold 3, Magnus Landin 3, Mykola Bilyk 2, Patrick Wiencek 1, Domagoj Duvnjak 1, Harald Reinkind 1. 

Aalborg Håndbold målscorere:
Buster Juul 8, Felix Claar 4, Lukas Sandell 3, Benjamin Jakobsen 3, Kristian Bjørnsen 3, Sebastian Barthold 2, Aron Pálmarsson 2, Henrik Møllgaard 2, Mikael Aggefors 1.
 
Udvisninger:


THW Kiel: 6 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 6 x 2 min.

Redninger:

Nicklas Landin: 14/39 (36 %)
Dario Quenstedt: 1/4 (25 %)

Simon Gade: 6/29 (21 %)
Mikael Aggefors: 3/11 (27 %)

Dagens tilskuertal i Wunderino-Arena-Kiel var 6.233.

 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere