Nordjysk lokalbrag i Santander Cup kvartfinale

- 26/08/18

Ved aftenens lodtrækning til Santander Cup kvartfinalerne blev det afgjort, at vores modstander bliver Mors-Thy Håndbold. Kampen bliver spillet tirsdag 18. eller onsdag 19. december med Mors-Thy som hjemmehold.

Tidligere på dagen spillede Mors-Thy 1/8 finale, hvor de i en dramatisk affære slog KIF Kolding 27-26, og de var dermed med i bowlen ved dagens lodtrækning. Tidligere på weekenden slog vi 2. divisionsholdet SUS Nyborg med 37-17.

Vinderen af det nordjyske lokalbrag bliver én af de fire deltagere ved Santander Final4, som i denne sæson bliver afholdt i weekenden 16./17. marts 2019 i Jyske Bank Boxen.

De fire kvartfinaler ser således ud:

Skanderborg Håndbold – Nordsjælland Håndbold
Mors-Thy Håndbold – Aalborg Håndbold
Bjerringbro-Silkeborg – GOG Håndbold
TTH Holstebro – Århus Håndbold
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere