​Onsdagens udekamp mod THW Kiel aflyses

- 08/12/20

Grundet corona-smitte hos det tyske mandskab vil onsdagens udekamp mod THW Kiel ikke blive afviklet. Kampen er i stedet udsat, og nærmere information omkring det nye spilletidspunkt vil tilgå.

Kiel blev mandag aften vidende om, at to spillere var testet positiv for coronavirus. Resten af holdet er dermed, jf. de lokale retningslinjer, gået i isolation, og i samarbejde med EHF er det nu besluttet at udsætte CL-opgøret.

Det betyder dermed også, at vores storskærmsarrangement, der skulle være afholdt i Jutlander Bank Arena i forbindelse med kampen, er aflyst. Alle deltagere har modtaget en mail med nærmere information.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere